8 tips til den perfekte video

En guide til at skabe den perfekte video

1. Skab noget interessant

Det er måske lettere sagt end gjort, men det er essentielt for at du får succes med din video. Din modtager skal eksponeres for noget de reelt set ønsker at modtage.

Du skal skabe indhold, ikke blot en video!

2. Indled med blikfang

Vi bliver hver dag udsat for over 10.000 kommunikationsbudskaber. Det handler derfor om at fange din målgruppe fra første sekund. Start med noget, der gør at man bliver nødt til at se resten. 

Selv en blind skal have lyst til at se resten af din video.

3. Introducér dig selv, dit brand & dine pointer

Det er vigtigt, du får præsenteret, hvem du og din virksomhed er. Inkludér dit brands logo flere gange, hvis muligt.

Folk skal efterfølgende kunne huske, hvem de gode budskaber kom fra. Det ville være ærgerligt, hvis en potentiel kunde gik til konkurrenten, fordi det ikke var klart, at det var din video og dit produkt.

4. Overvej format & medier

Er din video mobilvenlig? Vi er nået til punktet “mobile first”. Dvs. folk primært ser dine videoer på deres mobile enheder – det er derfor vigtigt at formatet er tilpasset til disse enheder. 

Derudover er det vigtigt at overveje, hvilke medier, man ønsker at anvende sin video på. Facebook, Instagram, LinkedIn og YouTube er blot nogle af de mange medier, der findes. 

Varigheden bør tilpasses ud fra, hvor din målgruppe befinder sig, og hvor du altså ønsker at markedsføre din virksomhed.

5. Det videotekniske: lys, lyd, komposition & kontrol

Det er vigtigt, hvis du bruger speak i din video, at din lyd går klart i gennem. Din modtager skal kunne høre dig klart og tydeligt.

Fang det rette lys ift. den ønskede stemning. Skal det være mørkt og dystert eller måske lyst og muntert? Det er vigtige ting at overveje, da det bidrager til den samlede opfattelse modtageren sidder tilbage med.

Komposition: Hvad skal være i fokus i de forskellige klips – hvad er hovedmotivet?

Derudover er det vigtigt med kontrol i dine videooptagelser for at undgå rystelser.

6. Husk undertekster

Vidste du godt, omkring 90% af alle på mobile enheder ser videoer uden lyd på? Det er derfor vigtigt, at din video har undertekster på, hvis du har speak/taler i videoen.

Teksten bør stå stort og tydeligt, så enhver kan læse det på mobile enheder.

7. Afslut med opfordring til handling (CTA)

Når du har brugt tid, ressourcer og penge på en video, så ville det være ærgerligt, at du ikke fik noget ud af den, ikke? Hav derfor én klar og tydelig CTA (call to action) i slutningen af din video. 

Om din målgruppe skal besøge din hjemmeside, kontakte dig, udfylde en formular eller andet, så gør det naturligt for dem at foretage den handling efter at have set din video.

8. Tænk ud af boksen

Det er vigtigt at skabe noget, der skiller sig ud fra mængden. Dine kunder er højst sandsynligt vant til at høre salgsbudskaber.

Vær derfor ikke bange for at skille jer ud, for at blive husket!

Mathias profil

Tid til at vækste gennem video?

Vi matcher din virksomhed med den rette foto- eller videograf

Find en videograf på 2 min.